En snavset opvaskemaskine hos en 7-Eleven forretning i Dragør koster nu køden en bøde på 10.000 kroner.
Det sker efter at Fødevarekontrollen forleden var forbi i butikken på Kirkevej i Dragør.
Her konstaterede den tilsyneførende, at opvaskemaskinen fremstod med snavsede kanter og og flere dysehuller tilstoppet af snavs og madrester.
Billeder blev taget som dokumentation.
7-Eleven lovede straks at gøre noget ved sagen og få rengjort maskinen.
Men de slipper ikke for en bøde på 10.000 kroner plus en sur smiley.
Der var i øvrigt ikke andre kritisable forhold under kontrolbesøget.










